Handelsbetingelser

Senest opdateret den 7. april 2026

Disse handelsbetingelser gælder fra 7. april 2026 for nye kunder. For eksisterende kunder træder de i kraft 7. maj 2026. Ønsker du ikke at acceptere de nye betingelser, kan du opsige inden 7. maj 2026. Tidligere version kan ses her.

Disse handelsbetingelser gælder for alle køb og abonnementer hos Saphe A/S, CVR-nr. 36704586, Gasværksvej 46, 9000 Aalborg, Danmark ("Saphe", "vi", "os"). Handelsbetingelserne supplerer vores Vilkår og Betingelser (brugsbetingelser) og Privatlivspolitik.

Ved at gennemføre et køb eller tegne et abonnement accepterer du disse handelsbetingelser.

1. Priser og betaling

1.1 Priser

Alle priser på saphe.com og i Saphe Link-appen er angivet i danske kroner (DKK) og er inklusive moms, medmindre andet er angivet.

Der tages forbehold for eventuelle prisfejl, trykfejl, tekniske fejl og udsolgte varer. Hvis en pris eller oplysning viser sig at være fejlagtig, kontakter vi dig hurtigst muligt. Du kan herefter vælge at bekræfte ordren til den korrekte pris eller annullere købet.

1.2 Betalingsmetoder

Saphe modtager betaling med følgende betalingsmetoder:

  • Dankort og VISA Dankort (gælder kun Danmark)
  • VISA
  • MasterCard
  • Apple Pay
  • Google Pay
  • Vipps MobilePay
  • PayPal (kun Tyskland)
  • SEPA (gælder lande med Euro som møntfod)

Ved køb i webshoppen trækkes betaling først, når varen afsendes. Saphe benytter en godkendt betalingsløsning, der krypterer alle dine betalingsoplysninger med SSL (Secure Socket Layer), så uvedkommende ikke kan få adgang til dine oplysninger.

1.3 Betaling for abonnementer

Saphe modtager betaling for abonnementer via Dankort, VISA, MasterCard eller MobilePay. Alle abonnementer betales forud og debiteres på den dato, hvor abonnementet blev oprettet. Abonnementet fortsætter automatisk, indtil det opsiges i overensstemmelse med disse betingelser.

Ved afviste betalinger forsøges opkrævning automatisk gentaget. Ved gentagne afvisninger kan der opkræves rykkergebyr og morarente efter gældende regler, jf. renteloven.

1.4 Prisændringer

Saphe kan gennemføre prisændringer på abonnementer, hvis formålet med prisændringen er:

  • At justere abonnementer og priser i forbindelse med lokale markedsændringer
  • At imødekomme øgede omkostninger som følge af inflation, stigning i afgifter, drifts- og administrationsomkostninger, skatter eller gebyrer til tredjemand
  • Behov for tilpasning af Tjenesterne, herunder omstrukturering af eller ændring af abonnementstyperne
  • At imødekomme lovgivning, påbud eller praksis fra domstole, administrative myndigheder eller klagenævn

Ved ændringer af prisen vil du modtage varsling i appen eller via den oplyste e-mail med oplysninger om prisændringen mindst 30 dage før, ændringen træder i kraft. Prisændringerne træder i kraft ved næstkommende betalingsdato, dog tidligst 30 dage efter varslingsdatoen.

Accepterer du ikke de varslede prisændringer, kan du opsige dit abonnement frem til den dag, hvor prisstigningen træder i kraft for dig. Hvis du ikke opsiger dit abonnement, anses du for at have accepteret prisstigningen.

2. Levering

Saphe leverer i øjeblikket kun til adresser i Danmark. Leveringstiden er som udgangspunkt 1–3 hverdage. Vi leverer også til ikke-brofaste øer på samme vilkår.

Saphe afsender normalt alle ordrer modtaget inden kl. 12.00 samme dag. Levering sker med DAO og Bring.

Når din ordre er afsendt, modtager du en e-mail med bekræftelse og trackinginformation. Hvis en vare er forsinket, vil du blive informeret hurtigst muligt. Varen betragtes som leveret ved afhentning/modtagelse.

Risikoen for varen overgår til dig som forbruger på det tidspunkt, hvor du (eller en af dig udpeget tredjemand, der ikke er transportøren) får varen i fysisk besiddelse, jf. købelovens §73.

3. Fortrydelsesret

Som forbruger har du 14 dages lovpligtig fortrydelsesret ved fjernsalg i henhold til forbrugeraftalelovens kapitel 4.

3.1 Fysiske varer (Saphe-enheder)

Fortrydelsesfristen regnes fra den dag, du modtager din vare. Du kan fortryde købet og returnere enheden, så længe den returneres i væsentligt samme stand og mængde, som den blev modtaget, herunder i original emballage.

Du hæfter for eventuel værdiforringelse, der skyldes anden håndtering end den, der er nødvendig for at fastslå varens art, egenskaber og den måde, den fungerer på.

3.2 Digitale tjenester (abonnementer)

Fortrydelsesfristen for abonnementer regnes fra aftalens indgåelse. For digitale tjenester og digitalt onlineindhold ophører fortrydelsesretten, hvis tjenesterne er fuldt ud leveret inden fortrydelsesfristens udløb og forudsat, at du har samtykket til og anerkendt, at Saphe igangsætter levering inden fortrydelsesfristens udløb.

Hvis du vælger at tage Saphe-tjenesten i brug via Saphe-appen inden udløbet af fortrydelsesfristen, giver du samtidig dit udtrykkelige samtykke til, at leveringen af den digitale tjeneste påbegyndes straks. Du anerkender herved, at fortrydelsesretten for den digitale del af aftalen dermed bortfalder, jf. forbrugeraftalelovens §18, stk. 2, nr. 13.

3.3 Returprocedure

Hvis du ønsker at benytte fortrydelsesretten, skal du inden for fristen udfylde formularen via følgende link:
https://www.saphe.com/retur-reklamation

Du kan også meddele din fortrydelse ved at sende en utvetydig erklæring til os pr. e-mail på support@saphe.com. Du kan benytte den standardfortrydelsesformular, der følger af forbrugeraftalelovens bilag 3, med følgende indhold.

Når vi har modtaget din meddelelse, skal du returnere varen til os uden unødig forsinkelse og senest 14 dage herefter.

Du betaler selv for returfragten, medmindre andet er aftalt.

Standardfortrydelsesformular

(denne formular udfyldes og returneres kun, hvis fortrydelsesretten gøres gældende)

– Til: Saphe A/S, Gasværksvej 46, 9000 Aalborg, support@saphe.dk

– Jeg/vi (*) meddeler herved, at jeg/vi (*) ønsker at gøre fortrydelsesretten gældende i forbindelse med min/vores (*) købsaftale om følgende varer (*)/levering af følgende tjenesteydelser (*)

– Bestilt den (*)/modtaget den (*)

– Forbrugerens navn (Forbrugernes navne*)

– Forbrugerens adresse (Forbrugernes adresse*)

– Forbrugerens underskrift (Forbrugernes underskrifter) (kun hvis formularens indhold meddeles på papir)

– Dato:

(*) Det ikke relevante udstreges/slettes

3.4 Tilbagebetaling

Vi refunderer alle betalinger modtaget fra dig, herunder leveringsomkostninger (dog ikke eventuelle ekstraomkostninger som følge af dit eget valg af en dyrere leveringsform end den billigste standardlevering, vi tilbyder), senest 14 dage fra den dag, vi har modtaget din meddelelse om fortrydelse.

Vi kan dog tilbageholde tilbagebetalingen, indtil vi har modtaget varen retur, eller du har fremlagt dokumentation for returnering – alt efter hvad der kommer først.

Tilbagebetaling sker til det kort eller den betalingsmetode, hvormed købet blev foretaget. Alternativt bedes du oplyse dine bankoplysninger, så vi kan overføre beløbet direkte til din konto.

3.5 Køb hos autoriserede forhandlere

Hvis du har købt din Saphe-enhed gennem en autoriseret forhandler, skal returneringen ske til forhandleren efter dennes returpolitik. Saphe A/S yder ikke refusion for køb foretaget gennem forhandlere eller tredjepartsmarkedspladser.

3.6 Returadresse

Saphe A/S
Gasværksvej 46, stuen
9000 Aalborg
Danmark

4. Reklamation og garanti

4.1 Lovpligtig reklamationsret

Du har som forbruger 2 års reklamationsret i henhold til købelovens §§76-78. Reklamationsretten dækker fabrikations- og materialefejl, der var til stede på leveringstidspunktet, men ikke skader forårsaget af forkert brug eller uautoriserede indgreb.

Ved berettiget reklamation tilbyder vi reparation, ombytning, prisafslag eller refundering – afhængigt af den konkrete situation og i overensstemmelse med købelovens regler.

Du skal reklamere inden for rimelig tid efter, at du har opdaget fejlen. Reklamation inden for to måneder efter opdagelse anses altid for rettidig.

Kontakt altid vores support på support@saphe.com, inden du returnerer en vare, da mange tekniske problemer kan løses uden returnering.

Ved returnering skal varen sendes i forsvarlig emballage, og du bør vedlægge en detaljeret beskrivelse af problemet. Vi dækker rimelige returudgifter i forbindelse med berettigede reklamationer. Der modtages ikke pakker sendt pr. efterkrav eller uden omdeling.

4.2 Returadresse

Saphe A/S
Gasværksvej 46, stuen
9000 Aalborg
Danmark

4.3 Særlige vilkår for Premium+ og hardware-enhederne Saphe T og PowerDock

For Saphe T og PowerDock er ovenstående rettigheder gældende, dog gælder følgende særlige vilkår:

Garanti med Premium+

Vi yder fuld garanti på Saphe T og PowerDock, så længe du har et aktivt Premium+ abonnement. Denne garanti gælder ud over den lovpligtige reklamationsret.

Berettigelse til ombytning eller erstatning

Du er berettiget til ombytning eller erstatning af din Saphe T eller PowerDock, hvis enheden mister sin fulde funktionsevne og ikke længere virker som tilsigtet.

Du er ikke berettiget til ombytning eller erstatning, hvis:

  • Enheden er fuldt funktionsdygtig, men har kosmetiske skader (fx ridser eller mærker)
  • Du gør krav på ombytning eller erstatning inden for 12 måneder efter seneste modtagelse af en ny enhed

Køb af ny enhed

Du har mulighed for at købe en ny Saphe T eller PowerDock, hvis du mister enheden, eller du selv forårsager en skade, der gør, at den mister sin funktionsevne. Ombytning i disse tilfælde medfører et gebyr på 100 kr.

Omkostning for ombytning

Alle ombytninger/erstatninger, som er forårsaget af brugerens egen adfærd, vil medføre en egenbetaling på fragtomkostningerne på den pågældende erstattede part.

Returnering af defekt enhed

Den beskadigede eller defekte Saphe T eller PowerDock skal altid returneres til Saphe A/S, før ombytningen kan gennemføres. Ved returnering gælder de samme retningslinjer som beskrevet ovenfor – herunder forsvarlig emballering samt vedlagt beskrivelse af problemet.

Denne garanti begrænser ikke dine lovbestemte rettigheder i henhold til købeloven.

5. Abonnement og opsigelse

5.1 Abonnementstyper og binding

Brug af Saphe Drive Mini, Saphe Drive Pro og Saphe T kræver alle et aktivt abonnement tilknyttet den specifikke enhed. Det er muligt at tilknytte ét abonnement til flere enheder skiftevis, men ikke samtidig, og det kræver en manuel handling.

Abonnementet fortsætter automatisk, indtil det opsiges i overensstemmelse med disse betingelser.

5.2 Bindingsperiode

Månedsabonnement

  • Premium abonnement: Løbende måned + én måned
  • Premium+ abonnement: Minimum bindingsperiode på 6 måneder, herefter løbende måned + én måned

Halvårsabonnement

  • Premium+ abonnement: Minimum bindingsperiode på 6 måneder

Årsabonnement

  • Premium abonnement: Kan opsiges efter minimum 6 måneders abonnement, og skal varsles med løbende måned + én måned
  • Premium+ abonnement: Kan opsiges med løbende måned + én måneds varsel i 5. måned efter oprettelsen. Bindingsperioden er således minimum 6 måneders abonnement. Kan opsiges ved betalingsperiodens udløb eller løbende måned + én måned

5.3 Opsigelse

Dit Saphe-abonnement fortsætter, indtil det udløber. Opsigelse kan ske på følgende måder:

Opsigelsen træder i kraft i overensstemmelse med de ovenfor angivne opsigelsesvarsler og bindingsperioder. Du modtager en bekræftelse på din opsigelse pr. e-mail.

5.4 Konsekvenser ved ophør

Når abonnementet ophører, kan du anmode om en kopi af dine data via vores Privatlivspolitik. Adgangen til Tjenesten kan være begrænset efter ophør.

Ved Premium+ ophør bortfalder den udvidede garanti på Saphe T og PowerDock. Den lovpligtige 2-års reklamationsret påvirkes ikke.

5.5 Misligholdelse af aftale og betaling

Hvis betalingsfristen overskrides, eller hvis abonnementsaftalen misligholdes på anden måde, har Saphe ret til straks at ophæve abonnementsaftalen og kræve erstatning for det tab, som Saphe har lidt. Før ophævelse vil Saphe sende mindst én betalingspåmindelse med rimelig frist.

6. Forbrugerrettigheder

Dine rettigheder som forbruger er ufravigelige og kan ikke begrænses af disse betingelser. Navnlig gælder:

  • 14 dages fortrydelsesret ved fjernsalg, jf. forbrugeraftaleloven
  • 2 års reklamationsret på fysiske varer for mangler, der var til stede ved levering, jf. købeloven
  • Ret til afhjælpning, ombytning, prisafslag eller ophævelse ved mangler, jf. købelovens §§78-80
  • Ret til at opsige løbende aftaler med højst 1 måneds varsel efter udløb af en eventuel bindingsperiode, jf. forbrugeraftalelovens §28
  • Bindingsperioder på maksimalt 6 måneder for forbrugeraftaler, jf. forbrugeraftalelovens §28a

7. Force majeure

Saphe A/S kan ikke holdes ansvarlig for manglende eller forsinket opfyldelse af forpligtelser som følge af forhold uden for vores kontrol, herunder – men ikke begrænset til – naturkatastrofer, krig, strejker, pandemier, cyberangreb, forsyningssvigt, brand, myndighedsindgreb eller udfald på internettet.

I tilfælde af force majeure vil Saphe bestræbe sig på at informere dig hurtigst muligt og genoptage opfyldelse, så snart det er muligt.

8. Klager og tvistløsning

Hvis du ønsker at klage over et køb, bedes du kontakte os:

Hvis vi ikke kan finde en løsning, kan du indgive klage til:

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens Center for Klageløsning
Nævnenes Hus, Toldboden 2, 8800 Viborg
www.forbrug.dk

Du kan også anvende EU-Kommissionens online klageportal (ODR-platformen), som især er relevant for forbrugere med bopæl uden for Danmark:
https://ec.europa.eu/consumers/odr

9. Lovvalg og værneting

Eventuelle tvister eller uoverensstemmelser skal afgøres efter danske retsregler, dog med undtagelse af dansk rets internationale privatrets henvisningsregler. Alle tvister skal endeligt afgøres ved de danske almindelige domstole.

Hvis du er forbruger bosiddende i EU, kan du – i det omfang ufravigelige regler kræver det – anlægge sag ved domstolene i dit bopælsland.

10. Persondata og privatliv

Når du handler hos os, behandler vi de personoplysninger, du oplyser, for at kunne gennemføre købet, levere varen og håndtere eventuelle reklamationer eller retur. Vi behandler alle oplysninger fortroligt og i overensstemmelse med gældende databeskyttelseslovgivning (GDPR).

Læs mere i voresPrivatlivspolitik.

11. Kontaktoplysninger

Saphe A/S
Gasværksvej 46
9000 Aalborg
Danmark

CVR-nr.:37545387

E-mail:support@saphe.com
Telefon:+45 42 90 33 11
Web:www.saphe.com